Racestandard for Border Terrieren
Racestandard udgivet af FCI den 12.03.1998.
Oversættelsen godkendt af DKKs Standard Komité november 1998.
Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i januar 1989.
| Anvendelse: | Terrier | |||
|---|---|---|---|---|
| Klassifikation: |
FCI Gruppe 3 (Terriers) Sektion 1 (Store og middelstore terriers) Med brugsprøve (i Danmark anerkendt gravprøve) |
|||
| Helhedsindtryk: | I bund og grund en jagtterrier til gravjagt. I stand til at følge en hest. | |||
| Temperament: | Energisk og jagtivrig. | |||
| Hoved: |
Odder-agtigt. Skalle: Moderat bred. Næse: Sort foretrækkes, men leverbrun eller kødfarvet er ingen alvorlig fejl. Næseparti: Kort og kraftigt. Kæber, bid: Saksebid, dvs. at de øverste tænder tæt overlapper de nederst, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Tangbid accepteres. Underbid eller overbid er en væsentlig fejl og er højst uønsket. |
|||
| Øjne: | Mørke, med et intenst udtryk. | |||
| Ører: | Små, V-formede, af moderat tykkelse. De falder fremad tæt til kinderne. | |||
| Hals: | Moderat lang. | |||
| Krop: |
Dyb, smal og ret lang. Lænd: Stærk. Bryst: Godt tilbagelagt, men ikke alt for hvælvede ribben. Man bør med to hænder kunne spænde om hundens krop lige bag skuldrene. |
|||
| Hale: | Moderat kort, ganske tyk ved roden, derfra gradvis tyndere udefter. Højt ansat og båret. Muntert, men ikke krummet ind over ryggen. | |||
| Lemmer: |
Forpart: Lige forben, men ikke for grov benstamme. Bagpart: "Racy" - forholdsvis letbygget. Poter: Små, med tykke trædepuder. |
|||
| Bevægelse: | Sund og effektiv nok til at følge en hest. | |||
| Hud: | Skal være tyk. | |||
| Pels: |
Hårlag: Grov og tæt, med en tæt tilliggende underuld. Farve: Rød, hvedefarvet, grizzle/tan eller blue/tan. |
|||
| Størrelse: |
Vægt for hanner: 5,9 - 7,1 kg (13 - 15½ lbs). Vægt for tæver: 5,1 - 6,4 kg (11½ - 14 lbs). |
|||
| Fejl: | Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på hundens evne til at arbejde. | |||
| Bemærk: | Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. | |||
| Præmieringskrav: | Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er præmieret med mindst en 2. præmie på en FCI/DKK anerkendt udstilling.
Restriktionen er indført den 1. juli 2006 og gælder for alle hunde i racen. | |||
| Generel HD information: |
Der er ikke krav om HD-fotografering i denne race.
Såfremt der i anden anledning konstateres D eller E status, kan disse hunde ikke anvendes i avl.
Gælder for alle hunde i racen efter den 1. januar 2005.
Der henvises til DKK's stambogsføringsregler.
| |||
| ||||
|
Artiklen nedenfor er skrevet af Anna Karin Bergh og første gang offentliggjort i Border Posten nr. 2 - 1996. Oprindelse og formål Border terrier og Parson Jack Russell terrier er de eneste kendte britiske terrierracer, som har beholdt en nær kontakt til det formål de oprindeligt udvikledes til. Man mener at borderterrier, bedlington og dandie dinmont har samme oprindelse, nemlig den såkaldte Rothburyterrier. De har derimod ikke haft samme formål. Hvad borderterrieren er - dens udseende og karakter - er næsten helt og holdent et resultat af hvad den er til for. For at forstå racen er det vigtigt at vide noget om dens formål, et formål den deler med jagtlakelandterrieren (meget forskellig fra den race vi kan se i udstillingsringen), med Fell-terrieren (ofte kaldet Patterdale-terrier) og med Parson Jack Russell. I forskellige dele af England udvikledes de alle for at følge hundekobbeler i svært tilgængeligt terræn og for at smide ræven af grav. Rævene var af en stor, langbenet type (såkaldt greyhound foxes), og der krævedes mod, smidighed og styrke for at kunne forfølge dem overalt under jord, gennem trange åbninger, i iskoldt mudder, stejle gange og naturligvis alt sammen i mørke. Der krævedes også et stort overskud af udholdenhed og hurtighed for at følge heste og foxhounds i det svære terræn flere gange om ugen i jagtsæsonen. For at følge med brugte terrierne deres kendskab til landskabet og skød genvej. Fysiske fortrin måtte altså være forenet med intelligens. Derudover måtte en sådan terrier naturligvis have et venligt sindelag overfor andre hunde. Borderterrieren udvikledes i grænselandet mellem Skotland og England, i Northumberlands ugæstfrie egne (Border Country, Skotlands sydligste amt). Man havde brug for en hurtig, smidig terrier, som kunne hjælpe til med at holde rævebestanden nede for fårenes skyld. Allerede i 1700-tallet afbildedes hunde i Border Country som var meget lig vore moderne bordere, men det var ikke før i 1800-tallet at de dukkede op for alvor, først under navnet Reedwater terrier og siden Border terrier. Begge disse navne havde hunden for øvrigt fået efter det foxhound-kobbel, hvor den blev benyttet - The Reedwater Pack omdøbtes til The Border Pack da hundene skiftede ejere! Men på det tidspunkt havde racen allerede udviklet sig til en høj standard - ens i typen og af god kvalitet. Den var almindelig på sin hjemegn, men sås sjælden udenfor denne, eftersom den savnede de træk, der almindeligvis præmieredes på udstilling. Den var dog genstand for stor interesse på de lokale udstillinger, hvor man satte pris på dens "intelligente øjne, kraftige pels og aktive temperament", og glædede sig over, at ingen endnu havde forsøgt at "forbedre" racen. Præcis som når det gælder de andre racer med samme formål - at følge foxhounds i terrænet og forfølge ræven under jorden - har raceentusiasterne været på vagt mod en anerkendelse af racen. Man har været bange for at en karriere i udstillingsringen skulle resultere i forandringer som skulle ødelægge hundenes værdi som jagtterriers. Den engelske Kennel Club’s første racestandard fra 1920 blev således stille og roligt skrottet! The Border Terrier Club skrev sin egen, og efter en hel del heftige "diskussioner" mellem konkurrerende klubber kunne man i midten af tyverne enes om en standard, der i det store og hele gælder endnu. Formuleringerne fremhæver hundens formål og betoner de funktionelle detaljer. Endelig anerkendelse fik borderterrieren i 1921. Det er for det meste lykkedes borderterrieren at modstå ændringer i retningen væk fra hundens formål, men vi der beskæftiger os med racen skal hele tiden holde øjnene åbne og passe på at borderen ikke bliver en ren udstillingshund. Det er meget enkelt at fordømme alle ændringer, der fører racer bort fra det oprindelige, men det kan være svært at modstå lidt ekstra "glamour" - kortere ryg, større hoved, flottere hals, fejende bevægelser… Alle deler måske ikke borderterrierens forkærlighed for jagt - alligevel var det præcis for rævejagtens skyld at borderen blev til, og det var jægerne der skrev standarden. Frank Jackson rammer hovedet på sømmet i sin bog "All About the Border Terrier", når han skriver, at hvis man ejer en border og samtidig er jagtmodstander svarer det nogenlunde til at opdrætte grise og være vegetar! Fakta er, at det der tiltaler en borderentusiast - den sunde kropsbygning, det lidt uanselige udseende ("lille brun køter"), kvikheden, det venlige sindelag, sejheden, modet, arbejdsviljen, intelligensen - alt har den fået gennem sin oprindelse som jagthund. Man kan ikke "avle jagtanlægget bort" og beholde resten! Borderterrieren er stadig først og fremmest en gravterrier, i udseende og temperament. Hvis man ikke selv går på jagt, skal man på anden vis sørge for at varetage dens arbejdslyst - schweisspor, agility, brugs- og redningshund er aktiviteter, der passer den fint! 
 GRRRR!! Pas på -jeg er en jagthund... Asker - 5 uger gammel - 1552 gram  En lille skønhed! 
Tilbage
Til toppen
Næste side 
| ||||
